Business Week 
Image
Business Week Image

Hvorfor Linux er bedre


Lad være med at betale 1000 kr. for dit operativ system!

(Og lad være med at kopiere det er ulovligt)

Du siger sikkert til dig selv : "Jamen, jeg har skam ikke betalt for Windows". Er du helt sikker på det? Hvis din computer kom med Windows installeret, så har du betalt for det, også selv om forhandleren ikke fortalte dig om det. Prisen for en Windows-licens løber gennemsnitligt op i en fjerdedel af en ny computers pris. Så medmindre du har fået fat i Windows på ulovlig vis, så har du højst sandsynligt betalt for det. Hvad tror du ellers at Microsoft tjener deres penge på?

På den anden side kan du få Linux helt gratis. Jeps, det er rigtigt, en hel masse folk rundt omkring i verden har arbejdet meget hårdt på at lave et smart, sikkert, effektivt, lækkert system, og de giver dette arbejde væk gratis så alle kan bruge det frit (hvis du undrer dig over hvorfor at folk kunne finde på at gøre sådan noget, så send mig en e-mail, så skal jeg prøve at forklare efter bedste evne :) ). Selvfølgelig, nogle firmaer driver en god forretning med at sælge support, dokumentation, hotline, etc., for deres egen version af Linux, og dette er helt klart en god ting. Men det meste af tiden skal du ikke betale en øre, hvis du ikke har brug for disse ting.