Business Week 
Image
Business Week Image

Hvorfor Linux er bedre


Er dit system ustabilt?

Har du nogensinde mistet vigtigt arbejde fordi at Windows crashede? Slukker du altid for din computer på den korrekte facon, eller slukker du nogengange på kontakten fordi at Windows fryser og ikke vil lade dig gøre noget? Har du nogensinde fået "the blue screen of death" eller nogen fejl-meddelelser der fortæller dig at computeren skal lukkes ned af obskure grunde?

De seneste versioner af Windows, specielt de "Professionelle" versioner, er meget mere stabile end før. Men trods dette, sker denne slags problemer stadigvæk ret ofte.

Selvfølgelig, intet operativ system er perfekt, og folk der fortæller dig at deres computer aldrig har crashet lyver. Nogle operativ systemer kan dog være så stabile at deres brugere aldrig ser dem gå ned, selv efter flere år. Dette er tilfældet med Linux. Her er en god måde at se det på. Når et system crasher har det brug for at blive lukket ned eller genstartet. Hvis du derfor kan holde et system kørende i lang tid, uanset hvor meget du bruger det, så kan du sige at systemet er stabilt. Linux kan køre flere år i træk uden at skulle genstartes (de fleste internet-servere kører Linux, og genstarter næsten aldrig). Selvfølgelig, hvis der er en stor update skal systemet stadig genstartes (på den ordentlige måde). Men hvis du installerer Linux, og du bruger dit system så meget du har lyst til, og du lader dit system stå og køre hele tiden uden at slukke for det, så kan du blive ved med at køre i den dur i flere år uden problemer.

Det meste af tiden vil du højst sandsynligt ikke gøre dette, men det viser stadig hvor stabilt Linux er.